Artikel · Lederteams
Psykologisk tryghed i ledergruppen
Hvorfor træffer nogle ledergrupper bedre beslutninger end andre – selv når lederne er lige dygtige? Forskningen peger på én faktor frem for andre: psykologisk tryghed.
Hvad er psykologisk tryghed?
Psykologisk tryghed er en fælles oplevelse i et team af, at det er sikkert at tage en mellemmenneskelig risiko. Det betyder, at man kan stille et dumt spørgsmål, sige "det ved jeg ikke", være uenig med chefen eller indrømme en fejl – uden at frygte at blive gjort til grin eller miste anseelse.
Begrebet stammer fra Amy Edmondson, professor ved Harvard Business School. Hun viste i et studie af teams i en produktionsvirksomhed, at teams med høj psykologisk tryghed lærte mere og præsterede bedre, fordi de talte åbent om fejl og problemer (Edmondson 1999).
Hvad viser forskningen?
En metaanalyse af 136 studier med over 22.000 deltagere bekræfter sammenhængen: Psykologisk tryghed hænger sammen med mere vidensdeling, mere læring, større engagement og bedre præstationer (Frazier m.fl. 2017).
Også Googles store interne undersøgelse af hundredvis af teams (Project Aristotle) fandt, at psykologisk tryghed var den vigtigste af fem faktorer, der adskilte de mest effektive teams fra resten.
Psykologisk tryghed er ikke det samme som at være søde ved hinanden eller at sænke kravene. De bedste teams kombinerer tryghed med høje forventninger. Tryghed uden krav giver komfort. Krav uden tryghed giver angst og tavshed.
Hvorfor er det særligt vigtigt i en ledergruppe?
I en ledergruppe er der meget på spil. Lederne repræsenterer hver deres område, konkurrerer om ressourcer og har ofte en direktør, der både er kollega og chef. Det gør det fristende at forsvare eget område og holde de svære spørgsmål tilbage.
Når det sker, bliver de vigtige beslutninger truffet uden alle informationer på bordet – eller de bliver truffet på mødet og omgjort på gangen bagefter.
Fem greb, der styrker trygheden
- Lederen går forrest. Når direktøren selv siger "jeg tog fejl" eller "hvad overser jeg?", bliver det lettere for andre.
- Gør opgaven fælles. En tydelig fælles opgave gør det lettere at være uenig om sagen i stedet for om territorier.
- Inviter til uenighed. Spørg aktivt efter modargumenter, før beslutningen træffes.
- Reager konstruktivt. Måden, ledergruppen reagerer på dårlige nyheder, afgør, om de kommer frem næste gang.
- Tal om samarbejdet. Brug tid på jævnligt at evaluere, hvordan I arbejder sammen – ikke kun hvad I arbejder med.
Edmondson, A. (1999). Psychological safety and learning behavior in work teams. Administrative Science Quarterly, 44(2).
Frazier, M. L., Fainshmidt, S., Klinger, R. L., Pezeshkan, A. & Vracheva, V. (2017). Psychological safety: A meta-analytic review and extension. Personnel Psychology, 70(1).
Vil I styrke jeres ledergruppe?
Tag en uforpligtende samtale med Kim Bisgaard om jeres team.
