MBTI – Persontypetest
MBTI står for Meyers-Briggs Type Indikator. Det er en meget anvendt psykologisk test, som kan være et godt redskab i mange virksomheder eller organisationer. I det følgende kan du få et indblik i hvad testen kan bruges til, og hvordan man tager den.
Hvad går MBTI – Persontypetest ud på?
MBTI-testen er blot en af mange former for psykologiske persontypetests. Den kan give et godt billede af, hvordan det enkelte menneske opfatter og forholder sig til verden. Helt konkret søger MBTI-testen at afdække, hvordan den enkelte ligger i forhold til fire dimensioner:
- Ekstrovert eller Introvert:
Om man retter sin opmærksomhed mod omverdenen eller retter den indad. - Sansende eller Intuitiv:
Hvordan man opfatter ting – lægger man vægt på konkrete fakta og detaljer, eller tænker man mere i helheder og sammenhænge. - Tænkende eller Følende:
Om man tager beslutninger ud fra fornuft og logik eller ud fra egne værdier og holdninger. - Opfattende eller Vurderende:
Hvordan man lever sit liv. Måske er man meget struktureret med et behov for orden, hvor man afslutter ting, før man begynder noget nyt. Eller også kan man lide at leve fleksibelt uden alt for mange rammer. Man udnytter muligheder, når de er der, har mange bolde i luften og har ikke et stort behov for at afslutte ting.