BISGAARD+ beskæftiger sig med ledelses- og organisationsudvikling samt search & rekruttering.
Brænder du for rekruttering, headhunting, markedsføring, ledelses- og teamudvikling, virksomhedsdrift, ledelsesudvikling, erhvervspsykologi mm. Ønsker du at lære selvstændigt, få et reelt ansvar og udvikle dig i praksis? Så tilbydes du her en unik mulighed for at komme helt tæt på et travlt konsulenthus med højt til loftet og frie rammer til personlig og faglig udvikling i praksis.
Opgaver:
Du vil i løbet af praktikperioden komme til at arbejde tæt sammen med ledende partner & erhvervspsykolog Kim Bisgaard (join ham på LinkedIn). Undervejs i praktikforløbet vil du få ansvar for en række forskellige kommunikationsopgaver. Afhængigt af dine kompetencer, potentiale og faglige interesser vil du blandt andet få mulighed for at arbejde med:
- Produktion af videns-artikler og rapporter
- Support og deltagelse i search og selection af rekrutteringer
- Medvirke i forskellige organisations- og lederudviklingsprojekter
- Udarbejdelse og færdiggørelse af præsentationsmaterialer
- Være med til at udvikle det internationale samarbejde
- Supportere og udvikle indhold til vores SoMe og hjemmeside
- Diverse administrative ad hoc-opgaver
- Og meget mere!
Vi lover udfordrende arbejdsopgaver, og du vil hurtigt mærke, at ansvaret og selvstændigheden vokser i takt med din udvikling. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor du selv vil være i stand til at præge dine arbejdsopgaver.
Praktisk:
Vi tænker, at en kandidatstuderende inden for en psykologisk studieretning er relevant. Men har du en anden baggrund og er stærk indenfor feltet, kan du sagtens komme i betragtning. Det vigtigste er, at du er i stand til at aktivere dig selv og har lyst og mod på at dygtiggøres i både forretning og psykologi.
Praktikken er en 4-dages praktik, der strækker sig over 5 måneder med opstart primo februar 2021. Det forventes at du kan være hos os på kontoret i Århus C fire dage i ugen, med en ugentlig arbejdstid på 30 timer, så du også vil have tid til at fokusere på din projektorienterede opgave. Vi tilbyder forskellige goder i praktikperioden og giver fleksible rammer til skemalagt undervisning. Hvis COVID-19 tillader det, skal vi en tur til Madrid og besøge Catenons hovedkontor.
Ansøgning:
Lyder dette interessant for dig, så send en motiveret ansøgning til Managing partner, erhvervspsykolog Kim Bisgaard mail: kb@bisgaardplus.dk.