Nysgerrig og kreativ kommunikationspraktikant til BISGAARD+
Er du studerende med passion for kommunikation, markedsføring og vidensformidling på både skrift, tale og video? Evner du at kommunikere såvel bredt som skarpt til specifikke målgrupper? Og ønsker du at lære en masse, få reelt ansvar og udvikle dig i praksis?
Så har du muligheden for at blive en del af holdet i konsulenthuset BISGAARD+ som vores nye kommunikationspraktikant. Vi er et konsulenthus med ekspertise inden for erhvervspsykologi rekruttering og organisations- og lederudvikling i både den offentlige og private sektor. Du vil blive en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med erhvervspsykolog og ledende partner Kim Bisgaard.
Du skal derfor være klar på at træde ind i en konsulenthverdag med udfordrende og varierende opgaver såvel internt som eksternt.
Opgaver
Undervejs i praktikforløbet vil du få ansvar for en række forskellige kommunikationsopgaver. Afhængigt af dine faglige interesser og kompetencer vil du blandt andet få mulighed for at arbejde med:
- Produktion af vidensartikler og rapporter
- Vedligehold og videreudvikling af vores hjemmeside i WordPress
- Interviews og udarbejdelse af kundeartikler
- Produktion af videoindhold til vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn
- Support og deltagelse i rekrutteringer og organisations- og lederudviklingsprojekter
- Dataindsamling- og behandling i forbindelse med kunde- og markedsundersøgelser
- Udvikling af nye markedsføringsinitiativer
- Og meget mere – gerne nye idéer fra dig
Det praktiske
Vi tænker, at kandidatstuderende inden for studieretninger, som omhandler kommunikation, sprog, markedsføring, organisationsudvikling eller ledelse er relevante. Men har du en anden baggrund og er stærkt skriftligt, kan du sagtens komme i betragtning. Det vigtigste er, at du er en dygtig kommunikatør, der virkelig brænder for at ville lykkes og dygtiggøre sig.
Praktikken er en hel eller deltidspraktik, der strækker sig over 5 måneder med opstart medio august 2020. Det forventes, at du kan være hos os på kontoret i Århus C. fire dage i ugen med en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Vi tilbyder forskellige goder i praktikperioden og giver naturligvis fri til skemalagt undervisning. Vi forventer at skulle en tur til Madrid.
Ansøgning
Ansøg her. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når der er match for dig og os. Vi venter dog gerne på det rette match. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Kim Bisgaard på e-mail: kb@bisgaardplus.dk eller på mobil: +45 5050 3339.